Tolkning af runeindskriften på Rökstenen i Östergötland

4 SOPHUS BUGGE. 4

udförlighed, for at det overalt klart kan vise sig, hvad stötte min opfatning har. Hvor min tolkning stemmer overens med H. Hildebrands eller Stephens's, har jeg ud- trykkelig nævnt dette, medens jeg oftest har undladt at omtale de forklaringer af de nævnte oldgranskere, som jeg ikke har kunnet tilegne mig. Ligeledes har jeg troet at burde udförlig fremsætte de slutninger, til hvilke min tolkning af indskriften leder. At meget af hvad jeg i det fölgende fremsætter kun er usikre gisninger, erkjen- der jeg så klart som nogen, og jeg er forberedt på, at flere af disse vil komme til at vige for andre og rigti- gere tydninger. Dog vil jeg håbe, at jeg ikke har for- feilet indskriftens mening og sprogform i det væsentlige. Et og andet vil vel for bestandig blive tvil underkastet. Måtte dette mit forsög give stödet til, at flere runegran- skere vilde hjælpe til at fjærne de tvilsmål, som ind- skriften vækker! Navnlig vender jeg mig med dette önske til min höitærede ven, herr professor Carl Såve i Up- sala, som först har gjort mig opmærksom på denne ind- skrift med dens mange egenheder.

Jeg kan ikke meddele fölgende forsög uden at ud- tale min taknemmelighed og höiagtelse lige over for den störste kjender af det svenske sprogs historie Johan Er. Rydqvist, af hvis fortræffelige værk »Svenska Språ- kets Lagar» jeg næsten ved hvert skridt har havt stor

hjælp.

De enkelte ord i indskriften citeres i det fölgende efter side og linje. Indskriften begynder, som indholdet viser, på den ene bredside; den indskrift, der er skre- ven langsefter på denne side, betegner jeg ved åa, ind- skriften på tværs ved b. Derefter fölge runerne af samme art på den ene kantside: c. Så runerne langs efter på den anden bredside: d; indskriften i tværlinjer på samme side: e. Endelig sammenfatter jeg kvistrunerne på den