Tolkning af runeindskriften på Rökstenen i Östergötland

140 SOPHUS BUGGE. 140

Hvorledes skal nu hele dette forhold opfattes? Kan det tænkes, at en fader kunde tro at hædre sin sön ved på hans mindesten at fortælle hvad der påtagelig var usandt? Kunde hans frænder og granner tåle at læse på mindestenen om begivenheder, som de måtte vide aldrig havde tildraget sig? Jeg har vanskeligt for at forestille mig dette. Her gjælder væsentlig det samme som når Snorre siger: engt mundi pat pora at segja . . påau verk .., er allir peir er heyrdr visst, at hégomi vært ok skrök,... pat vært på had en eigi lof.

På den anden side må det fremhæves, at indskriften er vidlöftigere end indskriften på nogen anden sten og at den er udfört med stor omhu; at mindesmærket må have været kostbart og kun kan forudsættes at have været reist af en mægtig og anseet mand. Derfor kan det visselig ikke være uden mening og 'hensigt, ikke skyldes et vildt indfald. En sikker forklaring ved jeg ikke at give, men jeg vover ialfald at nævne fölgende formodning. Kan det ikke tænkes, at en hövding, som levede 1 Östergötland engang i 10de århundred og som udledede sin herkomst fra (eller på anden måde stod i forbindelse med) en i sagnet og digtningen berdmt old- tidskonge ved navn Våmod, over denne har reist stenen på Rök? Når islandske skalde i middelalderen forfattede kvæder, hvilke de udgav for at være digtede af gamle sagnhelte, som Ragnar Lodbrok, hans hustru og sönner, så kunde vel også en svensk hövding ved oldtidens slut- ning lade opföre et mindesmærke over en sagnkonge, hvilket han udgav for at være reist af dennes fader. Denne formodning turde mulig stöttes derved, at de på stenen forekommende mandsnavne, om end enkelte af dem også i senere tid er brugelige i Sverige, dog i det hele synes at pege tilbage til en tid, der ligger forud for det 10de århundred'). Man mærke således navnet

1) Dog har vi jo kun et yderst ufuldstændigt kjendskab til hin tids