Sida 240
21 G
VIKTOR RYDBERG
blev gående på gaden lil morgentimen. Igår traf jeg ham i hans logis, kl. 7 kvæld, upåklædt, forstæmt, ulyk-kelig, uden at have spist den hele dag. Hvad var det? Jo, han havde forsögt at skrive en korrespondance, og det havde ikke gåt.
'Hvad må Hedlund tro om mig?'
'Hedlund var 'förtjust' i dine to foregående brev, og får han ingen oftere, så klager han ikke. Ham er hovedsagen, at du er ved godt 'lynne' og drar nytte af din tour?'
'Säger du det? Tror du det?'
'Ja vist, kom nu og klæd på dig og gå ud på et osterie.'
'Nej du, nej du!'
'Kom nu! Der er min hustru og en svensk vaker 'skulptörska' og en vaker dansk dame.'
'Men der er vel ikke flere?'
'Jeg ved pokker, hvad der er, men kom nu I'
Han gjorde da et meget omhyggeligt toilette, som ændte med att han ejede intet lommetörklæde. Han ledte i sine skuffer, og sin kuffert igennem: intet!
Der ringtes.
'Når kommer vadskerkonen tilbage med signorens
töj ?'
'I morgen.'
'Men signoren har intet lommetörklæde! Kan sig-noren låne et her?'
'Med stor förnöjelse!'
Datteren i huset kommer höflig ud med et lommetörklæde, men i samme stun fant signoren sit eget lommetörklæde — bag i sin egen lomme!
At höre ham tale italiensk er en særskilt förnöjelse. Han sænder först ud nogle länge, länge toner, derpå et
Källa: Project Runeberg ·