Sida 33
Lejonhufvud
nn
Vanskeligheder for Udferelsen af deres Plan. Den blev imidlertid tidsnok opdaget; og det lykkedes efter en lenge vedligeholdt og uvis Kamp, hvor 2den Bataillon netop var stillet yderst paa heire Flei, omsider at bringe dem til at vige; de forfulgtes derpaa i nordvestlig Retning under en oftere gjentaget gjensidig lld, blandt Andre af 2den Bataillons 3die Compagnie, hvorved Lejonhufvud var Officeer, og hvortil ogsaa jeg, der med Flere var gaaet forud for mit eget (1ste) Compagnie, havde sluttet mig; og jeg saae ham her alt tidligt efter Sedvane gaae ilsomt og dristigt frem med sine Folk, opmuntrende ved Ord, som ved sin hele elskverdige, edle'Personlighed. Efter at Forfelgelsen saaledes i nogen Tid var gaaet frem over &egte Sundevedske Gjerder og Diger, kom man endelig ud paa en Landevei, saavidt erindres, omtrent imellem Sandberg og Sattrup, som Preusserne og dernest ogsaa vi sloge ind paa, idet de alt imellem gjorde Holdt og fyrede paa os; hvor man da var temmelig udsat for Ilden, da der ikke gaves nogen Dekning imod de umiddelbart Foruddragende. Og her var det nu, jeg atter bemerkede Lejonhufvud, idet han midt under Avanceringen steeg op paa Gjerdet langs med Veiens hoire Side, som for heelt at oversee Fjendens Styrke; men neppe havde han ret betraadt det og hevet sig rank og let derop, förend jeg saae ham slaae sig fer Brystet med et dämpet Udraab og styrte sig ned igjen paa Veien. Jeg leb strax tilbage imod ham, skjondt jeg ikke med Bestemthed kunde see, om han virkelig folte sig truffet ved et af de mange Skud, der faldt, eller ei; men han var neppe kommen ned af Gjerdet og en halv Snees Skridt ud paa Veien, ferend han segnede afmegtig om, medens Blodet strax styrtede strommeviis ud af hans Mund og Bevistheden oieblikkelig forlod ham; (jeg opfordrede ham til at pege paa Stedet, hvor han var saaret, men han var allerede ude af Stand dertil.) Jeg og en Soldat leftede ham daa i vore 3
Källa: Internet Archive ·
