Nordiskt medicinskt arkiv 1896

2 NOKD. MED. ARK., 1896, N:r S. N. J. STRANDGAARl).

Efter min Erfaring er Forholdet fölgende: Ved Anveudelse af almindelig Perkussion vil man, når inan perkuterer udefra indad mod venstre Dämpningsgränse (for at blive ved det én Gäng valgte Exempel) få en nästen aldeles jävn Övergång fra klart til dämpet. Men der kommer dog altid et Punkt, hvor man siger til sig sel v: her er Gränsen, idet man doo- samtidio- må indrömme, at forskelli^e Undersöo;ere ikke ville fiude Gränsen nöjagtig på samme Sted. Men mellem Folk, der ere lidt övede og anvende nogenlunde samme Perkussiousstyrke, vil Gränsen dog ikke variere särdeles meget, og hos sunde Individer vil den i Regelen findes lidt indenfor Papillärlinjen omtrent midt mellem Papillen og Parasternallinjen.

Ganske på lignende Made forholder det sig ved Anvendelsen af afdämpet Perkussion. Der findes da for min Opfattelsesävne en jävn Övergång fra klart til dämpet; men også i dette Tilfälde kommer der et Punkt, hvor jeg siger: her er Gränsen, idet jeg dog ligesom ved Anvendelse af almindelig Perkussion må indrömme, at en anden Undersöger måske med lio;e så stor Ret kan sätte Gränsen 1 Centimeter länii^ere ude eller inde.

Medens Israel-Rosenthal finder venstre Dämpningsgränse på samme Sted, hvad enten han anvender almindelig eller afdämpet Perkussion, har jeg nästen altid fundet Gränsen län- (ftre ude ved afdämpet end ved almindelig Perkussion. Da imidlertid Lydovergangen ved bägge Metoder er sukcessiv, og bägge de fundne Gränser ikke absolut skarpe, fordi det er en Smagssag, hvor man vil sätte Gränsen mellem klart og dämpet, når Övergången er jävn, er det jo let förklarligt, at nogle lade de to Gränselinjer falde sammen, andre ikke.

At Lydovergangen virkelig er sukcessiv og ikke skarp, er ikke en blöt og bar Erfaringssätning; jeg mener at kunne forklare teoretisk, hvorfor der ikke Ican vare nogen skarp Dämpningsgränse, noget, jeg senere skal komme närmere ind på.

Det andet Spörgsmål, som må opstilles, er: 2) Finder man ved Perkussion i Interhosialrummene nöjagtig samme Gr anse som ved afdämpet Perkussion?

Også dette Spörgsmål må jeg besvare benägtende. I de 51 Tilfälde, i hvilke jeg har undersögt både den interkostale og den afdämpede Hjärtedämpning, faldt Gränsen