Nordiskt medicinskt arkiv 1896

SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 5

Krampeanfaldene vare derefter lige så hyppige som för, men mindre häftige, og Slövheden aftog gauske betydeligt. I de fölgende fire Måneder aftoge Anfaldene overordentligt i Hyppighed (indtil ^^ af, hvad det var för Operationen), og Bedringen af den åndelige Tilstand har holdt sig.

I Tilslutning til dette Tilfålde har Förf. samlet 9 andre fra den skandinaviske Literatur. Af disse er 1 helbredet, raåske 2 ; 3 ere bedrede, Resten upåvirkede af Operationen. Med Hensyn til Indikationerne for Trepanationen udtaler Förf. herefter sin Overensstemmelse med EULENBURG, som i Modsätning til andre Forfattere hävder, at Spörgsmålet om Operation må afgöres for hvert enkelt Tilfälde efter en grundig Prövelse af alle foreliggende Omständigheder og uden Hensyn til, om Epilepsien er ;travmatisk» eller 3>partiel.\ 1 de fleste Tilfälde vil det kun ved Operationen vare muligt at afgöre, om der findes palpable Forandringer af Kraniet eller Hjärnen, som kunne antages at vare Arsag til Epilepsien og ved deres Fjärnelse muligt bevirke dennes Helbredelse. Selv hvor dette ikke er Tilfäldet, ser man undertiden, som hos Forf:8 Patient, en gunstig Virkning af Operationen.

P. D. Koch.

KNUD FABER: De anämiske Tilstande og Behandlingen af disse efter

deres Natur. Konkurrenceafhandling. Köbenhavn 1896.

Konkurrenceafhandling, skreven og trykt i 28 Dage; behandler de anämiske Tilstande fra möderne Synspunkter.

F. Levison.

FLÖYSTRUP: Tore sädyanlige akute Infektionssygdommes Komplikationer, FÖlgesygdomme og disses Patogenese. Konkurrenceafhandling. Köbenhavn 1896.

Konkurrenceafhandling skreven og trykt på 28 Dage; behandler Spörgsmålet väsentlig fra klinisk Ståndpunkt.

F. Levison.

F. LEVISON: Om Depressionstilstandes Forhold til Urinsyre. Hosp.- Tidende, R. 4, Bd 4, S. 353.

I Anledning af C. LangEs tidligere refererede »Periodiske Depressionstilstande» hävder LEVISON, at der ikke er fört noget Bevis for, at et Overskud af Urinsyre i Blodet fremkalder Depression. Han viser ved at anföre Forsög på Dyr og Mennesker, der ere udförte af KUH-NAU, Umber, WeintRAUD, EbsTEIN og NiCOLAIER, at Urinsyren ikke har nogen toxisk Virkning, og at man experimentelt kan fremkalde en meget betydelig Hyperproduktion af Urinsyre eller indföre Urinsyre i Oplösning eller Opslemming i Blodet, uden at der herved fremkaldes nogen Förändring af Almenbefindendet. Også Klinikerne have i de senere Ar i stedse större Antal forladt Teorien om Urinsyrens toxiske Virkning, og med särligt Hensyn på Depressionstilstande er det kun Haig og F. Lange, som har adopteret C. LangEs Opfattelse af denne. Haig tillägger imidlertid Urinsyren så mange og så ubeviste Egenskaber, at hans Tilslutning ikke afgiver nogen Stötte, og F. LangEs