Tolkning af runeindskriften på Rökstenen i Östergötland

20 SOPHUS BUGGE. 20

kan ikke give directe vidnesbyrd om Olddansk, men man kan af dem (som navnlig Jessen har vist) drage slutnin- ger om Dansk, som ikke lade sig afvise. I et håndskrift fra 1O0de eller l1te årh. (Hickés thesaurus 3 tab. 6 nr. 7, Stephens runic monuments s. 103 nr. 14) findes den skandinaviske runerække optegnet med runernes danske navne; at det er danske, og ikke norske eller islandske navne, viser Pors, mander og fl. Her er lögr skrevet lover: denne skrivemåde er uforklarlig, hvis vi antage, at det danske ord havde åa og ikke en ved w omlydt vokal. Sammenlign skrivemåden lower hos Stephens s. 851 nr. 63 efter et engelsk håndskrift fra midten af 13de årh., hvor dog navnene tildels er meget forvanskede. Hvor- ledes den af Rietz fra Helsingland opförte form (0g skal opfattes, tör jeg ikke afgjöre. At isi. höldr, höldr odels- bonde (hvilket er samme ord som oldeng. hæled) også af Danerne blev udtalt med omlydsvokal, synes rimeligt, om end ikke sikkert, at kunne sluttes deraf, at ordet i England var optaget i formen hold; sef. eks. Bouterwek Evangelien in alt-nordhumbrischer sprache s. 549. Er mandsnavnet Høöldo i svenske diplomer af samme oprin- delse? Flere ord, som vise u-omlyd af kort a i ældre og nyere Dansk, er nævnte af Lyngby Tidskrift for phi- lologi IT, 297 f.;Rydqvist IV, 181. Det synes mig ube- rettiget, når Rydqvist IV, 184 vil svække vægten af disse ord ved at betegne dem som »några enskilda ord i dan- skan, om hvilka man ej ens kan vara fullt såker, huru- vida de uppkommit genom inflytande från Islåndare eller Norrmån». Når ikke en række af ord som [lov (gldansk logh), dug (sönderjydsk dayg), spurv (söndjydsk sparre), vugge 0. 8. v. skal kunne afgive vidnesbyrd om et ægte dansk lydforhold, så kan vidnesbyrd om sporadiske lyd- phænomener i et sprog overhoved ikke skaffes tilveie. Jeg skal her tilföie flere danske ord, i hvilke «-omlyd af kort «t viser sig: logre =— isl. löggra Lokasenna 44. Mogens