Nordiskt medicinskt arkiv 1885

AlBUMINURl LATENT SKRUMPNYRE? 3

andre derimod lider af forskellige sygelige fänomener, til dels endog af yderst alvorlig natur, som kan tankes at stå i förbindelse med albuminurien, og som af forskellige forfattere ved hjälp af mere og mindre åndrige hypoteser har väret sögt bragt i sammenhäng med denne. De sygdomssymptoraer, der forefindes ved siden af albuminurien, har Furbringer i det store taget sögt at inordne i to hovedgrupper: sväkkelsestilstande og nervelidelser. Under den förste henregner han anämi, isär i pubertetsalderen, konstitutionelle sygdomme, blodtab, marasmus, kollaps, agone, diarré — altsammen omständigheder, hvorunder kan iagttages äggehvideudskillelse med urinen. Til den anden gruppe henföres albuminuri ved epileptiske anfald, tetanus, delirium tremens, commotio cerebri, shok, heftigere anfald af kolik og kardialgi.

I mange af de nävnte tilfälde vil man i praxis ikke vare i tvivl om den vägt, albuminurien skal tillägges; men ikke själden kan man for kortere eller längere tid stå rådlös överfor spörgsmålet om albuminuriens betydning for diagnosen i det konkrete tilfälde. Ganske särlig vil der opstå vanskeligheder i så henseende, dersom individet tilsyneladende er friskt eller kun frembyder lidet udprägede, ubestemte symptomer. Den diagnostiske tvivl, hvorom da bliver spörgsmål, er i flerheden af tilfälde denne: foreligger in casu blöt en forholdsvis uskyldig albuminuri — med andre ord: er nyrerne, i alt fald grovere anatomisk tält, friske — eller viser albuminurien hen til en begyndt kronisk sygdomsproces i nyrerne; lider vedkommende af »latent» skrumpnyre?

De talrige iagttagelser af tilfäldig opdaget albuminuri hos individer, der senere hen i tiden er död med granuläratrofiske nyrer, har lärt, at man gennem länge tider kan lide af nyreskrumpning uden subjektivt at föle sig syg eller i alt fald uden at föle andet end ubestemt mathed og ildebeiindende, ligesora andre objektive symptomer end en let albuminuri kan mangle. På den anden side kan der hos individer med skrumpnyrer i kortere eller längere tid udskilles äggehvidefri urin. Af disse kendsgerninger fremgår, at vi, i alt fald for tiden, kan träffe på ulöselige vanskeligheder överfor bedömmelsen af visse tilfälde af albuminuri. Der har tidligere hersket en afgjort tilböjelighed til at henföre sådanne tvivlsomme albuminurier som de ovenfor antydede til den latente skrumpnyres område; man har tänkt sig, at selv förbigående udskillelse af