Nordiskt medicinskt arkiv 1895

NORDISKT MEDICINSKT MKIV. irff. 1895. N:r 18.

Nordisk medicinsk literatur från 1895.

Xormal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: E. Tobie-

SEN: Bidra? til Liiren om Blcidcts RoUe ved Vävenes respiratoriske Stotskifle. — NiELS R. Finsen: Lyset som IniMtament. — C. G. Santesson: >Einigc ISeobachtungen iiber die Ermudbarktit der raotorischeii Nervenendigungeii nnd der Maskelsubstanlz.» — MaONUS BliX: Die Länge und Spannang des Muskels.

F. TOBIESEN: Bidrag til Lären om Blodets Rolle red VäTenes respiratoriske Stofskifte. Afhandl. for Doktorstradeu. Köbonhavn 1895. Reitselske Forlag.

Forf:3 Undersöfjelser ere udförte på Universitetets fysiologiska Laboratorium ofj (laiine en Fortsättelse og Uddybelse af Spörgsmålet om Blodets specifike Iltholdighed. Afliandlingen indledes med en Redegörelse for Betvdningeu af dette Begreb, der förste Gäng er opstillet af Prof. BoHR i" Året 1890.

Ved Blodets specifike Iltholdighed forstås efter Bohr: den Mängde Ilt. som Blodet förmår at binde pr. Gm indeholdt Järn.

I det tidligere Undersögelser have vist, at Järnet i Blodet kun opträder i de röde Blodlegeiner, altså indgået i Häraoglobinmolekylet, bliver den specifike Iltholdighed også et Mål for den Mängde Ilt, det forhåndenvärende Hämoglobin förmår at binde. Dette er, som vist ved de BoHRske Undersögelser, meget forskelligt, både hos de forskellige Individer af samme Art, og hos samme Individ i forskellige Tilstande. Ligesom vi udenfor Organismen keude forskellige Modifikationer af Hämoglobinet, der hver isär binde höjst forskellige Mängder Ilt, således må vi også i Organismen tanke os Hämoglobinet forekommende i de forskellige Modifikationer eller Blandinger af disse for at forklare os den forskellige Iltbinding, som faktisk finder Sted under forskellige Forhold.

Blandt de Forandringer i Blodets specifike Iltholdighed, som vare konstaterede ved tidligere Forsög, var også den, at den specifike Iltholdighed altid var större i art. feraor. end i v. cava inf. Ved Passagen geunem Underextremiteternes Muskulatur o. s. v. faldt altså den specifike Iltholdighed. Spörgsmålet blev nu, hvor den omvendte Proces foregik, Omdannnelsen af den lave specifike Iltholdighed til den höjere i det arterielle System.

Nord. med. arkiv. Arg. 1895. 1