Nordiskt medicinskt arkiv 1895

INGVINALHERNIE HOS BORN. O

li\iir meget af dette Resultat der skyldes »Bältet, og hvor ineget den Oinständiglied, at disse Patienter så jävnlig frenistillfdes for Läge, livilket raedförte, at deres Bronkiter, Tarmall cktioner, Ernäriuggfejl o. s. v. behandledes, for ej at tala I un, at deres phimosis opereredes, deres hydrocele punkteredes o. s. v.

For äldre Börn brugte vi almindelige Fjederbrokbånd af ' iii^elsk» Form, med de Variationer i Pelottens Vinkel til 1' jixieren, som nödvendiggöres af Barnets Ålder og den deraf tVilgende Forskel i Brokportens Pläds i P^orhold til spina ilei aiit. sup.; de vare tarvelige og solide; vi sörgede for, at de jiassede, reparerede dem, når de trängte, kasserede dem, når lic blev for små, og iidelod Lårretnman, når det lod sig göre, li\ilket i Regelen kan ske hos Börn.

På Grund af de periodiske Fremstillinger kunde Behandlingen i de enkelte Tilfälde rettes efter de individuelle Forhold; men ffenneragående bruges denne Fremgangsmåde:

Behandlingen indledes altid med en (relativ kortere) Periode, i hvilken Brakeriet bäres stadigt (Dag og Nat); senere fjärnes det om Natten, men gives Barnet på om Morgenen, inden det står op. Passes nu Barnet ordentligt, og fremstilles det regelmässigt i nogle Är, og er der hengået mindst ét År, siden Brokket er märket fremme, og finde vi endelig ved Exploration af Brokporten i stående og liggende Stilling, at denne er lille og fastrandet helt rundt, så ordinere vi »forsögsvis Ophur med Brakeriet », med bestemt Påläg om öjeblikkelig Genanläggelse, hvis der skulde vise sig Brok. Holde Forholdene sig nu uforandrede i yderligere ét Ar, i hvilket Barnet altså slet ikke har båret bracherium, beholde vi Brokbåndet og betegne Patienten: anses helbredet*. — At vi naturligvis ikke tage denne Betegnelse absolut, fremgåer bl. a. af, at Patienten får Påläg om vedblivende at fremstille sig, hvilket også for manges Vedkommende er iagttaget samvittighedsfuldt i 2, 3, ja der er dem, jeg har fulgt i 10 til 12 Ar.

Hermed have vi nået et Skema, hvori vi kunne indrubricere Resultater.

Disse kunne — i Henhold til det foranförte — kun fastslås, når Barnet har väret mindst tre Ar til lagttagelse, — for så vidt angår Spörgsmålet om »Helbredelse;^ eller Ikke-Helbredelse. Og de findes fremstillede på Tavle VI.