Nordiskt medicinskt arkiv 1896

4 XORD. MED. ARK., 1896, N:r 8. — N. .1. STK.\X1)GAARD.

dämpet fr a et relativt dämpet. Imidlertid skal man efter de fleste Forff:s Angivelse også i sidste Tilfälde nöjagtig kunne bestemme det Punkt, hvor man fra luftholdigt Väv rykker ind över lufttomt, når man blöt anvender svag Ptrhussion.

Men hvorledes går det nu med den perkussoriske Differentiering mellem det absolut Mare og relativt dämpede? Det er jo sådaune Foi'hold, vi få at gure med ved Gränsebestemmelsen af Hjärtet. De ugunstigste Forhold, man her kan tanke sig. ere vel de, som ere fremstillede i Bill. o.

Lad os antage, at det luftholdige Väv ud for h har en Tykkelse af 10 Cm., og at det aftager ganske jävnt i Tykkelse i Retningen henimod a. — Ved almindelio; Perkussion ud for h vil Perkussionslyden da vare absolut klar. Efter Friedreich nå Perkussionssvingningerne nemlig 5 Cm. i Dybden. Dette betvivles af flere Forft'., bl. a. af Petersson og Israel-Rosen-THAL, og for så vidt med Rette, som Perkussionssvingningernes större eller mindre Udbrednino- i Dvbden jo er afhängrio; af Perkussionsslagets Stvrke. I närvärende Sammenhäno; kan det imidlertid vare ligegyldigt, hvor dybt de nå; ti selv om de kunne nå dybere end 5 Cm., tör man vel nok kalde en PerkussJonslyd, der fremkommer ved Svingninger af en Perkussionskegle med 5 Cm:» Dybde, for klar. Da nu Perkussionslydens Styrke er afhängig af Svingningsamplituden (d. e. Svingningsexkursionernes Störrelse, der ätter er afhängig; af Perkussionsslagets Styrke) og den svingende Masses Störrelse, så vil Lydstyrken ikke forandres, når disse to Faktorer ere uforandrede.

Perkutere vi nu i Retning fra h til a lodret på Overfladen, ville vi ved stadig at anvende samme Styrke i Anslaget kunne bevirke, at Svingningsamplituden stadig bliver den samme. Den eneste Faktor, der da influerer på Lydstyrken, bliver nu den svingende Masses Störrelse, og da denne aftager ganske jävnt henimod b, vil Perkussionslyden, hvis vi f. Ex. have valgt en sådan Perkussionsstvrke, at Svino:ninfferne tränge 5 Cm. i Dybden, stadig have samme Styrke, så länge vi perkutere fra h til X, men aftage ganske jävnt i Styrke på Sträkuingen x til a, fordi den svingende Masses Störrelse aftager ganske jävnt, alt eftersom det luftholdige Väv bliver tyndere og tyndere. Teoretisk set bliver Gränsen mellem klart og relativt dämpet ved ./■; men det er öjensynligt, at Gränsen ikke kan blive sJcnr]/, hvad enteu vi perkutere med eller uden Afdämp-