Nordiskt medicinskt arkiv 1896

OBSTETRICISK-GYXAKOLOGISK LITERATUROVERSIGT FOR 18 9 5. (

hvilke Leveren er delvis udelukket fra Kredslöbet ved Anläggelse af en Eck'sk Fistel, hvorved Blodet fra Fordöjelseskanalen går direkte över i v. cava inf. Forfatterne sammenslutte deres Anskuelse i fölgende Sätninger. Eklarapsien må betragtes som en Avtointoxikation med et let dekomponibelt Stof, der er et Produkt af det intermediäre Stofskifte, og som ved Forstyrrelser i Stofskiftet under Svangerskabet ophobes i Organismen og udfolder sin Virkning under Födselen og i Barseisängen under Form af det eklamptiske Sygdomsbillede ved Funktionsforstyrrelser i Lever og Nyrer. Efter det konvulsive Stadium udskilles StoÖet hurtigt gennem Nyrerne. Fremtidige Undersögelser må afgöre, om dette Stof alene skylder de ved Eklampsien konstante Leverlidelser sin Oprindelse, og om det er et Mellemled ved Urinstoffets Dannelse eller måske selve Karbaminsyren. — Massin (St. Petersborg): Intermediäre Stoffwechselprodukte als Ursache der Eklampsie (Centralbl. f. Gyn. 1895, Nr 42, S. 1105—10) hävder for sig allerede at have udtalt tilsvarende Anskuelser 1892. Han mener dog ikke, det er Karbaminsyre, men Levkomainer, der frembringe Avtointoxikationen. Men efter Analogien fra Hunde er dog en Overfyldning med disse Stoffer ikke nok til at fremkalde Eklampsi; der kräves ved Siden heraf »en Forstyrrelse af deu psykiske Ligevägt», og dette, mener Förf., er hyppigt Tilfäldet hos förstefödende, der jo er dem, der i det långt overvejende Antal angribes af Eklampsi. M's Anskuelser lindes også udviklede i en Afhandling af L. E. SCHREIBER (Odessa): Zum gegenwärtigen Stånd der Frage iiher die Entstehungsursache der Eklampsie (M. f. G. u. G. 1, S. 474—87). Med Hensyn til det raeget omstridte Spörgsmål om Nyrelidelsernes patogenetiske Betyduing ved Eklampsien kan omtales nogle Undersögelser af F. Reiche (Hamburg) : Ziir Kenntniss der Folgezustände gehäufter Krampfanfälle (Centralbl. f. inn. Medic. 1895, Nr 2, S. 41 — 45). Hos Patienter, der vare döde efter gentagne Krampeanfald af forskellig Natur, fandt Förf. altid meget betydelige Forandringer i Nyrerne, således Koagulationsnekrose af nästen hele det secernerende og en Del af det bortledende Epitel. — For Opfattelsen af Eklampsien som en Förgiftning tale også de Tilfälde, hvor Lidelsen synes at have angrebet Fosteret. Af sådanne meddeles 2, det ene af GUSTAV WOYER (SCHAUTAs Klinik, Wien): Ein Fall von Eklampsie bei Mutter und Kind (Centralbl. f. Gyn. 1895, Nr 13, S. 329—34), det andet af Dohrn (Königsberg) : Toniscke Muskelkontr åktur bei todtgeborenem fruhzeitigen Kinde einer Eklamptischen. Sectio ccesarea post mortem (s. St., Nr 19, S. 497 — 98). Sidstnävnte Titel giver Meddelelsens Indhold. DOHRN trode först, at det var et Tilfälde af intrauterin rigor mortis; men efter Udretniug kontraheredes Musklerne på ny. Ved Sektion af Barnet fandtes nogle epidurale og subarachnoideale Blodudträdninger på v. Hemisfäre, men ellers intet af Betydning. I WOYERs Tilfälde gjordes Dilatation af Cervikalkanalen med Kolpeurynter, derpå Vending og Fremträkning. Barnet (2350 G., 43 Cm.) var dybt asfyktisk, bragtes til Live ved Schultzeske Svingninger. Herefter befandt det sig vel i flere Timer. Men 5 Timer p. p. fik det et Krampeanfald, der ganske lignede et eklamptisk; ved Schultzeske Svingninger bragtes Barnet ätter til Live^