Nordiskt medicinskt arkiv 1896

OBSTETRICISK-GYNÄKOLOGISK LITERATUROVEllSIGT FOR 189 G. 35

fossa Doug-l., så at rectura lå ganske blottet. Ved nu at löfte uterus opad strararaedes dens Vao-inaltilhäftning, der genneraskares med Pacqueliu. Dränage fra vagina med Jodoformgaze, hvorover Bladene af ligg. lata sycdes sam men fra Side til Side, medens den forreste Peritonäallap syedes til forreste Yäg af rectura. Helbredelse. Af samme Art, men endnu mere vidtgäende er den Metode, der föreslås af EMIL RlES (Frankfurt): Eine neiie Operationsmethode des Uteruscarcinoms (Z. f. G. u. G. 32.2, S. 266 — 74). Lige så lidt som en Operation for cancer mamm?e kan anses for fuldständig, hvis ikke Kirtlerne i Axillen fjärnes, lige så lidt, mener Förf., er en Operation for cancer uteri fuldständig, hvis ikke gl. iliacoe fjärnes. Dette kan ske, ved at man spalter peritonpeum över dem på hver Side, i det man välger Delingsstedet af a. iliaca comm. som Udgangspnnkt. Förf. har enduu ikke bragt Metoden til Anvendelse, men vänter sig store Eesultater af den m. H. t. Prognosen for Recidiv. Endnu skal i dette Afsnit omtales en patologisk-anatomisk Undersögelse över Uterinkräftens U db rednings ra åde af Alfred Seelig (v. Recklinghausens Instit., Strassburg): Pathologisch-anatomische Untersuclningen iiher die Ausbreitungsicege des Uteruscarcinoms im Bereiche des Genitcdtractus (Yirch. Arch. 140.1, S. 80 — 90). Af handlingen er et Resumé af Förf. Inaug.-Diss. (Strassburg 1894). Det er lykkedes Förf. at vise, hvorledes Karcinomet i nederste Del af uterus breder sig med Lymfebanerne, särlig de perivaskuläre, og, hvad der jo er af stor praktisk Betydning, at Lidelsen hyppig tidlig breder sig til corpus, särlig i de ydre Muskellag, medens Slimhinden i corpus endnu er ganske intakt. Også til vagina udsträkker Lidelsen sig meget tidligt.

Om Behandlingen af cancer vaginae eller måske rettere om Tekniken ved Exstirpation af vagina foreligger der forskellige Arbejder, navnlig af OlshausEN (Berlin): Ueher Exstirpation der Vagina (Centralbl. f. Gyu. 1895. Nr 1, S. 1—6); A. DUHRSSEN (Berlin): Ueber Exstirpation der Vagina (s. St. Nr 9, S. 234—40); W. Thorn (Magdeburg) : Zxir Operation grosser Carcinome der Innteren Vagina (s. St., S. 240 — 43); H. THOMSON (Odessa): Zur Exstirpation der Vagina (s. St. Nr 22, S. 603—5). Olshausen spalter perinaeum på tvärs mellem vulva og anus og arbejder sig herfra opad, idet han således lösner vagina i så stor Udsträkning som muligt og fjärner det, man mener bör borttages. Skal også uterus exstirperes, åbner man fra den retrovagiuale Hule fossa Dougl. Fordelen ved Metoden er, at man ikke kommer i Beröring med Nydannelsen, altsä undgår Implautationsinfektion. Ved snäver vagina vil O., efter at den er lösnct, spalte bageste Vaginalväg fra frenulum op til tät ved Nydannelsen. DUHRSSEN har i et Tilfälde lösnet vagina efter först at have foretaget et stort Vagino-Perinäalsnit på den sunde Side. Thorn har i Hovedsagen benyttet samme Metode som OLSHAUSEN. Han anbefaler den kun ved dybtsiddende Nydannelse; sidder denne höjere oppe, vil han lägge et stort Vagino-Perinäalsnit på den syge Side og sä begynde Lösningen af vagina bagtil fra dettes överste Ende. Har Lidelsen grebet över på det omliggende Biudeväv og uterus, vil T. derimod benvtte den sakrale Vej. THOMSON har benyttet samme Suit som