Nordiskt medicinskt arkiv 1896

36 NORD. MED. ARK., 1896, N:r 2 3. — LEOPOLD MEYER.

DUHRSSEN, men tilträder i övrigt de af Thorn opstillede Principer. Også disse Meddelelser bekräfte i övrigt Erfaringerne om Vaginalkancerens store Malignitet; af OlshaUSENs 3 Tilfälde fik de 2 Eecidiv, ligeså bägge TllORNs.

I et andet Öjemed, nemlig ved erhvervet Atresi af vagina, foreslås den retrovaginale Vej anveudt af HeydenreICH (Nancy): De ^intervention joar la voie rétro-vaginale dans certains cas d'atre'sie acquise du vagin (Sem. méd. 1895, Nr 43, S. 378). Ved Hämatokolpos eller Hcäraatometra, fremkaldt ved erhvervet Atresi af vagina, kan det ofte vare meget vanskeligt at arbejde sig op gennem det atretiske Parti, og kun altfor ofte ere Operatörer ved Forsög herpå komne til at lädere Naboorganene. HEYDENREICH tilråder derfor at arbejde sig op mellem rectum og vagina, da det ved denne Vej er långt lettere og ufarligere at nå op til Ansamlingen.

Af andre Operationer på vagina kan nävnes FreunDs Prolapsoperation (se förr. Literaturovers. S. 48, nederst). De Meddelelser, Hermann Gaertig (Baumms Klin., Breslau) giver om den, lyde ikke gunstige: Erfahnmgen uber die Prolapsoperation mittels Drahtschnilrnaht (Centraibl. f. Gyn. 1895. Nr 22, S. 599—603). Förf. har 7 Tilfälde, og det öjeblikkelige Resultat var udmärket i dem alle. Om 1 liaves ikke senere Oplysning, hos 2 holdt det gode Resultat sig; men hos 4 skare efter nogen Tids Forlöb en eller flere af Trådene igennem (der brugtes Sölvtråd), og Prolapsen reproduceredes. Förf. mener derfor, at man ikke med nogen Sandsynlighed kan love Patienterne et vedvarende godt Resultat; men da hele Indgrebet er så ubetydeligt, kan man nok forsögsvis anvende det.

Hvad Endometritis angår, da var denne Lidelse i alle dens Enkeltheder til Diskussion på den tyske Gynäkologkongres i Wien i Juni 1895 (Centraibl. f. Gyn. 1895. Nr 26, S. 695—703; Nr 27, S. 713 — 18), särlig indledet af V. WiNCKEL (Miinchen); men der fremkom ikke her noget af större Betydniug. Af stor Interesse ere nogle Undersögelser af Werth (Kiel) om Uterinslimhindens Regeneration efter Udskrabning. De fremkom först i et Foredrag i Leipzig: Ztir Regeneration der Uterusschleimhaut nach Ausscliabung (Centraibl. f. Gyn. 1895. Nr 7, S. 190—93), og i en större af kolorerede Billeder ledsaget Af handling: Untersuchungen iiher die Regeneration der Schleimhaut nach Ausschabung der Uteruskörperhöhle (A. f. G. 49.3, S. 369 — 470). Han har undersögt Forholdeue på 6 exstirperede uteri, hvor der längere eller kortere Tid forud var foretaget Udskrabning. I 2 Tilfälde, der undersögtes 5te Dag efter Udskrabningen, fandtes allerede en fuldständig nydannet Slimhinde med sammcnhängende Overfiadeepitel. Denne unge Slimhinde er rig på fibrillärt Bindeväv. Den regenereres hovedsagelig ved Hjälp af Karrene, der skydo frem fra muscularis eller fra de på denne tilbageblevue Slinihinderester. Karrene ere omgivne af et bredt Bälte af fibrillärt Bindeväv, der deler sig med Karrene, og som danner et Netvärk, der når tät ud mod Overlladen. Glandlernes Regeneration föregår fra de ved Udskrabniiigon tilbageblevne Ender af Glandlerne, der hovedsagelig ligge i de Dele af Ölimhiuden , der sänke sig iud i muscularis.