Nordiskt medicinskt arkiv 1895

4 NORD. MED. ARK., 1895, N:r 17. — LEOPOLD MEYER.

1600 Gm, udgik med en håndfladestor, kort Stilk fra v. Side af fuiidus. Sårfladen lukkedes med Etagesuliirer. Ms Pat. var i 3dje Måned. Fibromyoraet, der var i begyndende Henfald, mätte enukleeres, og decidua blev et enkelt Sted lagt blöt. Alligevel kom, som sagt, Pat. sig uden al abortere. Totalexstirjjation per laparotomiara af den fibromyomatöse, gravide uterus meddeles af Leop. V. DiTTEL (Chro-BAKs Klin., Wien): Zur (-asuistik der Laparotomien (Wien. kl. W. 1894, Nr 33, S. 609-13) og af CHARLES N. Smith (Toledo, Ohio): Total extirpation of the uterus for myojibroina complicated hy pregnaney (Amer. j. of obst. Septb. i 894, S. 36.0—69). I D's Tilfälde var Pat. en 39-årig I-gravida i 5te Måned med store Fibromyomer. Glat Helbredelse. Smiths Pat. var en 27-ärig Kone i 4de Måned. S. gjorde först Laparotomi, men lukkede ätter Bughulen udeu videre Indgreb. Efter at have tänkt över Sägen gentog lian dog Operationen 15 Dage senere og fjärnede hele uterus ved en kombineret vaginoabdominel Operation. Uterinkaviteten med Fosteret lå opad, de fibröse Masser nedad. Helbredelse.

Det hele Spörgsmål om Fibromyoraernes Forhold til Svangerskab. Födsel og Barseisäng og omvendt underkastes eu indgående Undersögelse i en större Afhandling af M. HOFMEIER (Wiirz"- burg): Ueber den Einfluss der Fibromyome des Uterns auf die Uonception, Schivangerschaft und Geburt (Zeitsehr. f. G. u. G. 30. l, S. 199—256). Stöttende sig til över 200 af Förf. selv iagttagne Tilfälde af Fibromyomer (der meddeles tabellarisk), kommer han til Kesultater angående disse Svulsters Indflydelse på Generatiousprocesserne, der i ineget afvige fra de gängse Anskuelser. Han hävder således, at det er fejlagtigt at raene, at ugifte hyppigere lide af Fibromyomer end gifte, og ligeledes hävder han, at disse Svulster kun själdeiit forårsage Sterilitet, ja at de (eller de ved dem fremkaldte Tilstande) endog hyppig bcgunstige Konceptionens Indträden. Han söger ligeledes at vise, at de kun själdent forårsage betydeligere, i alt Fald ikke farlige Forstyrrelser i Svangerskabet, at de ere en långt mindre farlig Födselskomplikation end alinindelig angivet (Hovedfaren, mener han, ligger i Efterbyrdsperioden), og at de ikke i og for sig betinge Farer i Barselsängeu. Han advarer derfor iraod at afbryde eller operere i Svangerskabet uden i särlige Undtagelsestilfälde; ligeledes fraräder han bestemt at söge at fjärne (enukleere) Svulsterne under Födselen, hvor der ikke er särlig Indikation herfor; Indgrebet er mindre farligt og lettere nogle Uger senere. Om man end ikke på alle Punkter kan give Förf. Ret i, at hans Tal og Overvejelser med Nödvendighed före til de ovennävnte Slutninger, kan man ikke andet end iudrömme Kigtigheden af hans Kritik af de Påstande, hvorpä de nu mest gängse Anskuelser om disse Spörgsmål baseres. Til denne Afhandling slutter sig i flere Henseender nöje en Meddelelse af APFELSTEDT (EuNGEs Klin., Göttingen): Zur operativen Behandlung der Myome wälirend der Schivangerschaft und Geburt (Arch. f. G. 48. l, S. 131—54). I Tilslutning til et af RUNGE ved Svangerskabets Slutning med Held udfört Porrosk Kejsersnit (med intraperitonäal Stilkbehandling) for fibromyomata uteri, kommer Förf. ind på Spörgsmålet om Behandlingen af Graviditet kompli-