Nordiskt medicinskt arkiv 1895

OBSTETKICISK-GYNAKOLOGISK LITERATCROVERSIGT FOE 1894. 11

en Födselsstiftelses saiulede Virksoinhed; ti liele denne modificeres, som auförf, ved, at Overakkuchören har Visheden om i Symfyseotoraien at have et Middel, der kan hjälpe ham ud över Vanskeligheder, der ikke lude sig overvinde uden den. PiNARD henviser i denne Sammenhäng til den af LepaöE årlig udgivne: Fonctionnement de la Maison ctac- ' uiichements Baudelocque (Paris, Steinheil) og til en Thése af PIERRE FaraBEUF: Les bienfaits de la symphyséotomie (Paris 1893, Steinheil). Hvad Operationens Teknik angår, da bruger P. en bojet Hulsonde, (ler indföres under og bag Symfysen. Han lägger, som tidligere, stor Vägt på, at man ikke overlader til Fosterhovedet at åbne Bäkkenet, men at man fjärner ossa pubis fra hinanden för Fremträkningen, som han läder fölge strax efter Operationen og i Regelen udförer ved Tång. Diastaseii i Symfysen må höjest vare 7 Cm. Kan man forud beregne, al der ikke ved en sådan Diastase vindas Pläds nok, egner Tilfäldet sig ikke til Syrafyseotorai; men man bör göre Kejsersnit efter PORRO. Efter endt Operation forenes Symfysen ved Suturer i det fibröse Väv pä dens Forflade; ossöse Suturer ere unödvendige. Det er ikke altid, at man kan åbne Symfysen med en Kniv (han bruger en med meget tynd og smal Klinge); man må have Bensax og Kädesav parat, mener han. Det kan i denne Sammenhäng ariföres, at L. GlGLI (Firenze) toreslär i det hele altid ved Syrafyseotorai at bruge en tynd, med fine Savtänder forsynet Ståltråd, et Instrument, sora han overhovedet fore- ^liir som Allöser af Kädesaven: Ueber ein neues Instrument zum Durchtrennen der Knochen, die Drahtsäge (Ccntralbl. f. Chir. 1894, Nr 18, S. 409 — 11). Leopold vil kun give Symfyseotoraien et raeget beicränset Område. Han vil for det förste ikke have den anvendt udenfor Födselsstiftelserne. Dernäst vil han ikke anvende den hos primi- |iar:t; undgår man her at spränge Hinderne, eller indlägger man, hvis Vaudet skulde afgå tidlig, en Kolpevrynter, overvindes i Regelen Vanskeligheden; hvis ikke, kan man anlägga en Tång i Hulhaden. Hos tlerfödende med snävret Bäkken vil han, om muligt indleda part. pr. artif. efter 34te Uga. Har Kvinden gäet sin Tid ud, vil L. vad en conj. vara på 9 — 11 Cm. överlade Tilfäldet til Naturen. Er der 7 — '.* Cra., gälder det om så länge som luuligt at hindre Vandets Afgang, i;vent. indlägge en Kolpevrynter. Kan Födselen da ikke föregå ved Naturen, spränges Hinderne, og der göras Vending og Fremträkning i (let WALCIIERske Hängaleja. I de sidste 25 på denne Made behandl(/de Tilfälde med oonj. vera 7—8 Cra. har han fäet 90% store, kraftige, levende Börn. Er conj. vera 6 — 7,5, står Valget niallera Symfyseotomi, sectio cfes. og Embryotomi. Er Fosteret dödt eller döende, da Embryotomi, og ligeså, hvis Moderen ikke er sund og kraftig. Har der ikke fundet Infektion Sted, og ere Moder og Barn i det hele raske, da bliver der under disse Omständigheder Indikation for Syrafyseotorai. Leopold söger at vise, at Morisani i sina sidste 15 Tilfälde har opererat ved en conj. vera på i Ragalan 6,.^ — 7 Cra.; den överste Gränse var 7,4, raindstc 6,i. F]fter Symfyseotoraien vil L. ikke expektere, men förlösa i WalcheRs Hängaleja, i Regelen ved Tång. Ossös Siitur er överflödig. I datte sidste Punkt sluttade i Diskussionen Caruso sig til ham. ZWEIFEL (Leipzig) havde udfört 23 Symfyseotoraier uden