Nordiskt medicinskt arkiv 1896

OBSTETRICISK-GYXAKOLOGISK LITERATUROVERSIGT FOR 1895. Ö

den travmatiske Euptur af den gravide uterus at vare opstået uden Prädisposition i dennes Muskulatur.

En ejendomnielig Svangerskabslidelse beskrives af A. Geyl (Leydeu) : Ziim Oedema acutum cervicis uteri gravidi, parturientis s. puerperalis intermitteiis (Saniml. klin. Vortr., N. F., Nr 128). Lidelsen har navnlig väret beskreven af GuÉNIOT; Förf. selv har tidligere meddelt et herlien hörende Tilfälde og har nu ätter iagttaget et nyt. Som Navnet angiver, drejer det sig om en i Svangerskabet (själdent i Födselen eller i Barselsäugen) pludselig opstået Svulst af cervix uteri, der präsenterer sig föran vulva. Fra den akute Prolaps eller Ödem i en bestående Prolaps skelnes Lidelsen ved, at den giver meget ringe Symptomer, at den opstår ved en forholdsvis ubetydelig Lejlighedsårsag og ved, at den svinder spontant ved simpelt Rygleje. Den akute Prolaps medförer altid alvorlige Symptoraer og förer nästen stedse til kronisk Prolaps. Ved Ödem af collum ved forud bestående Prolaps svinde Tiltaldene ikke som ved det akute Ödem. Ved dette er det vel osrså Regelen, at lacunaria findes dybtstående; men dette skyldes måske Ödem af det paracervikale Bindeväv. Lidelsen kan gentage sig flere Gange i samme Svangerskab, men behöver ikke ätter at indfinde sig i fölgende Svangerskaber. Terapien bör vare meget tilbageholdende: Rygleje i Sängen med havet Bäkken; man kan göre lette Repositionsforsög, men bör ikke forcere disse.

Pödselen. Vi skulle begynde med en kort Omtale af nogle nyere Arbejder om den mikroskopiske Byguing af mola hydatidosa, särlig et större Arbejde af F. Marchand (Marburg): Ueber den Bau der Blasenmola (Z. f. G. u. G. 32. 3, S. 405—72). Förf. giver en nöje Beskrivelse af et Tilfälde af mola hydatidosa, hvor denne endnu fandtes i uterus, idet Patienten döde uforlöst af Anämi. Vi kunne ikke her give et Referat af de interessante mikroskopiske Undersögelser, men må nöjes med fölgende korte Bemärkninger og i övrigt henvise til Originalafhandlingen. Det väsentlige ved Moladannelsen ser M. i Forandringer i Epitelbeklädningen af villi, idet det yderste Lag (Synkytium) degenererer, det indre Lag (Cellelaget) hypertrofierer. Den efter M's Mening normalt (omtr. i 3dje Måned) stedfindende Indvoxning af Klumper af Villiepitel i decidua, hvor da Synkytium svinder, medens Cellelagets Celler nå en betydelig Udvikling, finder i excessiv Grad Sted ved Moladannelsen, så at decidua serotina for en stor Del går til G runde. I dette Forhold ser M. også Grunden til, at det såkaldte maligne Deciduom forholdsvis hyppigt forudgås af en mola hydatidosa, idet han betragter denne Svulstform som väsentlig dannet af de fra Epitelbeklädningen på villi stammende Celler; at Deciduomet også kan forekomme uden Hydatidedannelse, beror imidlertid på den ovenfor nävnte, i Fölge M. normale Indvoxning af disse Celler i decidua. Selve Hydatidedannelsen skyldes Degeneration af Vävet i villi som Fölge af Synkytiets abnorme Tilstand. Uden Kendskab til M's Arbejde er LUDWIG Fraenkel ved Undersögelse af 1 1 molae hydatid. fra Hegars Klinik i Freiburg nået til tilsvarende Resultater: Die Histologie der