Ord och Bild: 1900

DET DANSKA FOLKET UNDER 18 64 ÅRS KRIG.

443

siska fästningen Kiistrin »de sagde til os strax at vi maatte give os til Taalmodighed og finde os i den Skjæbne, for vi skulde behandles som tapre Krigere, for det danske Folk har altid vist sig saa tapre». »Men», tillägger han, alldeles utan att fästa sig vid krigareglorian kring sitt hufvud, »her var meget at önske». Och han säger vidare såsom något alldeles själfklart: »Det vigtigste maa jo Levemaaden betragtes». Och den är af enklaste slag: »Melsuppe og Kartofler, som er maset i Vand, och He-stebönner og Runkelroer og Ris med 74 Bröd og 2 Lod Smör til om Dagen». »Det var månge Svin i Danmark», säger han allvarligt, »som vilde undse sig for at æde det til Fedning». Och det är ju också onekligen annan kost, då han på julafton omedelbart före kriget från kasernen i Köpenhamn berättar om den matsäck han fått sig tillsänd hemifrån: »Jeg kan fortælle Eder at jeg har spist min And, det var en herlig Ret. Vi to Kamerater hjelper hverandre, hvergang som vi faaer en Madpose. Den Dag, som vi fik Has paa den Steg, som jeg havde, saa gik vi ned til Havnen og hentede en Madpose fra Lars og deri var en stegt Kineserhane med en godt udstoppet Ægge-sæk af Svesker og Æblestykker og en Mikkelmessekage».

Det är ytterst sällsynt, att det kommer in någon tillstymmelse till ett gladt skämt i bondens betraktelser i fråga om den dåliga kosten; i regel bära hans klagomål prägeln af verklig melankoli. Som ett belysande motstycke vill jag anföra hvad en arbetare från Köpenhamn, en 25-årig smedgesäll, som blifvit sårad och

det inre af skansen 3.

tillfångatagen vid Sankelmark, skrifver om samma ämrçe: »Vor Lönning er daglig i Silbergroschen eller saa meget som 4 Skilling, hver 4de Dag et Bröd paa 6 'S), om Morgenen faar vi Klister i Stedet for Kaffe. Denne Klister er kogt af Hvedemel og Vand og saa udmærket, at vi har spekuleret paa at gemme den, til vi kommer hjem, og sælge den til en Tapetserer; men nogle af os mener, at det nok ikke bliver nogen Tapetserer, men en Svinegrosserer, som köber den. Til Middag faar vi den bedste Rumlesuppe [köpenhamnsk förvrängning af [-Rumfords-suppe]-] {+Rumfords- suppe]+} som tænkes kan; vi er alle af den Mening, at de eneste Steder, de har den bedre, skulde være paa Ladegaarden eller Almindeligheden [fattighus och tvångsarbetsanstalt i Köpenhamn]. Til denne Suppe faar vi (det vil sige skal have) 3 Lod (tre Lod) Köd, kraftige Sener; hver 4:de dag faar vi Ærter, som imod menneskelige Regler blive kogt aldeles uden nogensomhelst Flæsk eller Köd. Dette er hele vor Kost. Naar vi for de 4 Skilling köber Smör (de 4 Skilling bliver ikke udbetalt i Penge, men i Bliktegn, som paa Ladegaarden, og maa de udgives hver dag, hvorfor vi er nödsa-gede til at köbe for 4 Skilling ad Gangen) da faar vi saa meget, at et Stykke