Sida 166
1885 — 84
Konungamakt mot
Saadant er det virkelige Forhold, 1 det Ledestjernen for Statsraadets Handle-maade først og fremst har været Trohed mod Landets Forfatning, og i Overensstemmelse hermed staar ogsaa den Qrundregel, som jeg har forsøgt at følge fra den første Tid, da Hans M:]t kaldte mig at indtage en Plads 1 hans Raad.
Christian Selmer.
Vetosaken.
Stortinget föreslår grundlagsändring.
Den 17 mars 1880.
Beslutar Stortinget för femte gången att statsråd må äga rätt att deltaga i stortingets förhandlingar för öppna dörrar dock utan rösträtt. Vid förhandlingar inom lyckta dörrar må stadsråd äga tillträde efter särskilt tillstånd af tinget.
Konungen vägrar sanktion.
Ministären Selmer hemställer underdånigst till Konungen att Stortingets beslut angående stats-rådsdeltagande i dess förhandlingar icke må af Konungen sanktioneras. Konungen vägrarsanktion.
Stortingssessionens beslut 1881.
»Det förbehålles ett kommande odelsting att träffa de åtgärder, hvartiil regeringens förhållande till sanktionsvägran af 29 maj och 19 augusti 1880 måtte gifva anledning.
Ministären Selmer åtalas.
Christiania 24 april 1883.
Odelstinget har i natt kl. 1 med 53 röster mot 32, antagit protokollskommitténs hemställan om samtliga statsråds åtalande vid riksrätt för deras förhållande i statsrådssaken.
Lader nogen kongedømmet sige, at absolut veto kan det ikke opgive, da maa De aabent svare, at saa maa det norske folk opgive kongedømmet.
Björnstierne Björnson.
Chr. Selmer.
folkmakt i Norge.
At Hensynet til Fortidens Arbeide, til Landets Ære og Fremtid og til Forholdenes Gunst kræver en Afgjörelse, der kræver Forfatningsværket ved en Gang for alle at grundlægge Folkets Selvstyre og bringe dets Institutioner i Overensstemmelse med Samfundets Udviklings-trang.
Johan Sverdrup.
J. Sverdrup.
Hvart glider Norge hän?
Ur professor Yngwar Nielsens dagbok.
6 oktober.
Advokaterne Emil Stang og Heffermel ser Fremtiden i et mørkt Lys; de venter Revolution.
10 November.
Det synes at være den almindelige Mening, at naar Staatsraaderne har indladt sig paa at forsvare sig for Retten, da er det dem ikke muligt at levere nogen praktisk Protest mot Gyldigheden af dennes Dom.
22 December.
Statsministeren meddelte mig nærmere om de Foranstaltninger, der var truffet til at forhindre mulige Oprørsflokker fra at bemægtige sig de offentlige Oplag af Vaaben og Ammunition. Han troede at Lederne var altfor kloge til at gjøre noget, der kunde fremkalde Oprør, da de saa vilde have udspillet sine Kort.
1 Februar 1884.
Kongen och hvad aldrig før er hændt, Dronningen var i Middagen hos Selmer. Bagefter fulgte jeg med Kongen op paa Slottet och var der til Midnat. Han vilde sige til Alle, att han følte sig forvisset om, at Rigsraadet efter en saadan Dom vilde træde tilbage.
Med dyb bekymring har jeg maattet erfare, at stortinget vil gjøre gjældende, at det uden kongens samtykke kan forandre grundloven.
Min overbevisning om det uberettigede 1 denne paastand er urokkelig.
Konung Oscar.
B. Björnson.
Oscar II.
Källa: Project Runeberg ·