Sida 304

268

.HILMA ANGERKD STRANDBERG.

sorg eller kĂ€nsla. Och dĂ„ kröp det bortstötta, det föraktade fram, omstrĂ„ladt af hemvarma fĂ€rger, det reste sig allt mer bjudande, detta lilla hem, dĂ€r hvar stol och hvar sked var efter hand vunnen genom arbete och dĂ€rför vuxit sig fagert och betydande, innan det ens hunnit förvĂ€rfvas. Den fick med ens tillbaka lifvets röda blod, denna miljö, hvilken de betraktat som ett lik för nĂ„gra timmar sedan. Den fick innehĂ„ll, kraft, vĂ€rme — den blef Ă„ter deras.

»Putte», en vek hviskning ljöd i det stilla mörkret, och en hand sökte försonande hans.

»Ja, Puttan», sade hans röst betydligt friskare och modigare, »du ska' inte vara ledsen — hvad veta vi! Hvad som helst kan hĂ€nda, och inte Ă€r det sagdt vi alltid stanna hĂ€r.

Hvarför skulle just vi vara bestÀmda att gÄ förlorade?»

Och de somnade in hand i hand.

SVENSK POLSKA.

(Med danske Ord.)

Spil, ja spil op nu, ritsch over alle Strenge, her kommer jeg og Grethe, min Hjerteskat. Koster det Penge? — Jeg har sĂ„ fuldt af Penge, Penge regner altid i min Hat. Spil, Musikanter, jeg har Lommen fuld, hvideste Vanter, KjĂ€de-Uhr af Guld.

koster det mere? — Jeg har Hul pĂ„ Lommen, her skal der valses hele den lange Nat!

SĂ„ skal vi drikke! — Kom, lad os strax begynde! Jeg vil nu byde. — »Alle» er min GjĂ€st. Her midt pĂ„ Gulvet frem med den störste Tönde, giv af det Bedste, det som smager bedst. SkĂ„ler og SkĂ„ler, Ingen svige mĂ„! Ser I, jeg tĂ„ler alt hvad jeg kan fĂ„.

Tappen af Tonden! Her skal det skumme, flyde. NÄr jeg skal byde, skal det vÀre Fest.

Hvem spiller »Kille» ? — Jeg har et HerresĂ€de, som jeg med Glade sĂ„tter her pĂ„ Spil. Taber jeg det, sĂ„ har jeg ett SilkeklĂ€de, som jeg sĂ„ gjerne, gjerne miste vil. Hvis I det napper, -—‱ Jeg har mer, min Tro! Spander og Knapper, nye Kalvskinds-sko,

fuldt op af BrÀder, KjÀder og fodrede SlÀder, Farvede KlÀder, Ost og en Tönde Sild!

Nei, er det sandt, vil Grethe nu ikke ha' mig? NĂ„, som du vil! — Mit Hjertegryn, god Nat! Fik man den sidste Daler af Sölv knebet fra mig, Pyt! -—‱ man lever med en gammel Hat! Spil, Musikanter! Har jeg vĂ€ret fuld? Misted jeg Vanter, KjĂ€de-Uhr af Guld?

Her har jeg valsed, — ritsch over alle Strenge! Veien er lys i Sverrigs Sommernat.

Skannad sida 304